mandag den 9. juli 2018

Squirrel - Nut Brown

Denne "Brown Ale" var den sidste bryg, som kom ud af garagebryggeriet i 2016 og i dag ryger den sidste fra lageret. Det var et forsøg på at brygge noget der var i retning af "Jacobsen Brown". Squirrel, er ikke helt ved siden af, dog til den stærke side i forhold til "den gamle bryggers Brown", hvilket absolut ikke gør noget.
Efter sommerferien må jeg have en spandfuld frisk Squirrel i kogekarret.
Opskriften på denne dejlige Brown ale ligger indtil videre sikkert i bryggeriets dybeste kælder.

fredag den 13. april 2018

Breakfast coffe stout

Så blev "Breakfast coffe stout" drikkeklar. Man kan fornemme røgmalten og en svag kaffe. Til gengæld er skummet ikke lige så tykt og holdbart som i Sorte slyngel ej heller mundfylden.
Opskriften har jeg fundet i Mikkelers bog om øl og den skulle prøves.
Men desværre Mikkeler, jeg vil vælge sorte slyngel anyday.... 
Til gengæld er jeg vild med Mikkelers Southside IPA som jeg i skrivende stund brygger for 2. gang.

tirsdag den 13. februar 2018

Garagebryggeriets IPA

Jeg fik endelig brygget en supergod IPA. Noget som jeg længe har tænkt på men udskudt fordi det er så svært at ramme den perfekte balance i bitterhed.
Opskriften fandt jeg i Mikkelers bog og det er hans "Southside IPA" som har stået model.
Resultatet er blevet lige som jeg håbede på. Desværre rasler den ned af hylden, så jeg må snart i gang igen.

Hvis jeg skal have et par stykker med til Bornholm i marts, så må jeg spare på dem.
Den næste der bliver klar er en Stout som står og karbonener lige i øjeblikket.

søndag den 23. april 2017

RTB - Klon


En af vinterens sysler burde være at brygge lager øl.
Men tiden er ikke altid på brygmesterens side, altid er der noget andet at gøre og øllet må sættes i anden række. I år nåede jeg 1 lager øl før foråret bankede på og så er det Ales der skal i tønden. Til gengæld var det et ønske jeg længe havde haft, nemlig at brygge noget der lignede en Rød Tuborg.
Jeg syntes egentlig at resultatet blev ok. En maltet Dunkel med en alkoholprocent på 4,5 kun 0,2 over hvad den originale holder. Den er måske knap så sød som originalen, hvilket er en fejl som man næsten kunne finde på at lave med vilje.

tirsdag den 3. maj 2016

Hollandsk Kreüter - Frisk fra laboratoriet


Efter 4-5 dage i syltetøjsglasset har vodkaen suget næring ud af krydderierne. Væsken skal nu sigtes gennem en almindelig køkken si, for derefter at blive filtreret gennem vat. Resultatet af anstrengelserne, er dette rødlige fluidum. ”Hollandsk Kreüter” er en bitter der smager lidt af Dr. Nielsen og Underberg i samme glas.

Kreüteren er den perfekte ledsager til morgenkaffen, fisketuren, vandreturen eller bare fordi.
Skål.

torsdag den 28. april 2016

Midvinter Bryg


En af de sidste fra jul.
MIDVINTER  BRYG er en Belgisk inspireret og ret tung dark ale.
Den har god varme fra alkoholen og er krydret med:
Anis, kardemomme, orange skal, og nelliker, som en julebryg.

Det bliver svært at vælge om denne igen skal være min julebryg, eller om jeg skal tilbage til den Amber ale som plejer at gøre jobbet.

mandag den 18. april 2016

Sculpin Pilsner


Så blev Sculpin Pilsner klar til at servere.
Sculpin Pilsner blev brygget sidst i februar og kom på flaske lige inden Bornholmerturen, som i år lå midt i marts.
Denne pilsner er undergæret på en tysk lagergær og brygget udelukkende på pilsnermalt og Saaz humle.

Resultatet er en dejlig let blomsteragtig sommer øl, der bærer præg af Saaz humlen. "Sculpin Pilsner" holder 5,3%

Hvad drikker hunden af?

                            Skål...

tirsdag den 12. april 2016

Hollandsk Kreüter


Hollandsk Kreüter, er en af favoritterne.
Den er lidt en mellemting mellem Dr. Nielsen og Underberg.

For at fremstille en flaske Kreüter bruges:
  • 1 flaske slavevodka
  • 5 g. Tørret orangeskal
  • 5 g. Grannuleret lakridsrod
  • 5 g. Tormentilrod (Blodrod)
  • 5 g. Stjerneanis
  • 4 g. Nelliker
Blandingen skal trække i et stort glas med låg i 4 dage hvorefter den filtreres gennem vat og hældes på en flot flaske.

Skål.

lørdag den 13. februar 2016

Ishavsfiskerens pilsner.


Ishavsfiskerens pilsner, er den første pilsner som er brygget i mit bryggeri.
Det er en undergæret sag med en alkoholstyrke som en Guld Tuborg.
Opskriften er fundet i bogen "CLONEBREWS" og skulle være en klon af "Warsteiner Pils", altså en lysagtig tysk pilsner. Den er dog blevet en kende mørkere og stærkere end modellen.
Den er brygget i December 2015 og efter 1½ måned i kælderen er den nu drikkeklar og absolut godkendt.
På onsdag brygges endnu en pilsner, mens vejret stadig kan levere kølige omgivelser i mit bryggeri. Denne gang kun på pilsnermalt og Saaz humle, for at få en lidt lyser Tjekkisk inspireret pilsner.

Navnet Ishavsfiskerens pilsner, har den fået fordi "Ishavsfiskeren" altid ønsker en pilsner når han besøger bryggeriet. Også selv om der kan leveres Mørke Stout og Belgiske lækkerier.

lørdag den 6. februar 2016

Brygdag - Sorte slyngel i gryden



Lageret kører på pumperne - der er næsten ikke flere Stout på hylderne. Derfor skal der brygges Sorte Slyngel i dag. Denne Stout er den jeg plejer at have med på fisketur til Bornholm, så det er på høje tid at få den brygget.
Vi skal til Bornholm allerede 12 marts i år. Det kan godt blive en kold fornøjelse og derfor er det godt at have noget sort øl med