torsdag den 26. juli 2012

Opstart af blog.

Jeg er gået hen og blevet "Håndbrygger".
I flere år har jeg eksperimenteret med diverse kryddersnapse og krydderbittere. Det har der været relativ stor succes med.

Jeg har derfor, i en tid gået og leget med tanken om at brygge mit eget øl. Det er jeg så kommet i gang med nu, eller det vil sige at jeg startede op i oktober 2011. Det er i den forløbne tid blevet til 9 forskellige bryg, hvoraf et par stykker er mislykket totalt og et par stykker er blevet helt perfekte. Der imellem er så nogen som er blevet ok.
Godkendte men så heller ikke mere.

Disse bryg er kommet ud fra "Garagebryggeriet" (Mit bryggeri foregår i garagen, deraf navnet)

1. Dark abbey ale - Underkarboneret, halvdelen hældt ud.
2. Indiana ale (IPA) - Godkendt, dog en kende uklar.
3. Sorthat Porter - Godkendt, dog lidt tynd i det af en porter at være.
4. Sort Guld (Stout) - Helt perfekt.
5. Porse ale, første forsøg - ingen karbonering overhovedet. 20 l. hældt i kloaken.
6. Belgisk dubbel - Godkendt, dog med grums efter bindemidlet i karboneringskapslerne. (Brug aldrig dem)
7. Pale ale, single hop. - overkarboneret og kan ikke serveres for andre.
8. Porse ale, andet forsøg - Helt perfekt.
9. Sorte slyngel (Stout) - Helt perfekt.

Mellem bryg nummer 8 og bryg nr. 9 var en gæstebrygger på spil i bryggeriet. Han bryggede med lidt vejledning, en fuldstændig perfekt Single hop pale ale.

Mit håb er at jeg på denne blog, kan samle opskrifter og minder fra alle mine øl og kryddersnapse.
Så kan jeg med tiden se hvad der gik galt og ikke mindst hvad der gik godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar