søndag den 5. maj 2013
"Nye" - gamle flasker.
I lørdags havde Garagebryggeriet besøg af "Dalton brødrene". Det er en selskabelig "forening" der fusker lidt med kryddersnaps. En af medlemmerne i før omtalte treenighed, havde tilbudt bryggeriet en røvfuld flasker med patent lukning og det kunne jeg ikke sige nej til. Det viste sig at være 70 af Brøckhouses dejlige 0,5 liter flasker + det løse. De har dog ligget længe og trænger til en kærlig hånd. Tænker man på at giverens tilnavn er "Tempo" er det vel kun naturligt med lidt patina.
Vi havde aftalt at de 3 vise mænd ville kigge forbi midt på formiddagen, der ville så være smagsprøver på bryggeriets formåen, i bytte for flaskerne. Det blev til et par hyggelige timer, hvor der blev smagt på øl og brændevin, alt i mens der blev udvekslet ideer og planer for fremtiden.
Lur mig om vi ikke ser en bryg med navnet Dalton B i nærmeste fremtid.
Hvis de altså kan få "Tempo" op i gear.
Tak for besøget, og ikke mindst for flaskerne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar